Stress udvikler sig ofte gradvist. Mange mennesker mærker, at noget føles anderledes i hverdagen, men det kan være svært at sætte fingeren på præcis hvad.
En stress-test kan være en enkel måde at stoppe op og reflektere over, hvordan du faktisk har det lige nu. Den kan ikke give en diagnose, men den kan give en indikation af, om din hverdag indeholder tegn på stress, som det kan være værd at være opmærksom på. Læs evt. også min artikel om: ’10 tegn på stress, du ikke må ignorere’.
Nedenfor finder du en kort test med spørgsmål om energi, koncentration, tanker og overskud i hverdagen.
Hvordan ved man, om man er stresset?
Mange mennesker opdager først stress, når symptomerne bliver tydelige. Men der kan være flere tegn i hverdagen, som kan indikere begyndende stress.
Hvis du oplever vedvarende træthed, tankemylder, koncentrationsbesvær eller en følelse af konstant pres, kan det være tegn på stress. Læs evt. min artikel om de skjulte tegn på stress, som mange overser.
Stress-testen nedenfor kan give en indikation af, om du oplever nogle af de tegn, som ofte forbindes med stress.
Sådan tager du testen
Læs hvert spørgsmål og vælg det svar, der passer bedst på din situation de sidste 2-3 uger.
Noter bogstavet ud fra dig svar undervejs. Nederst på siden kan du se dit resultat.
1. Hvordan er dit energi niveau?
A. Jeg føler mig ofte mentalt eller fysisk udmattet
B. Jeg føler mig generelt energisk og oplagt
C. Jeg føler mig ofte lidt træt eller presset
2. Hvor nemt er det for dig at koble fra arbejde eller opgaver?
A. Jeg kan normalt godt slappe af i min fritid
B. Tanker om arbejde dukker jævnligt op i fritiden
C. Jeg tænker næsten konstant på opgaver eller problemer
3. Hvordan reagerer du på små irritationer?
A. Jeg bliver sjældent påvirket af små ting
B. Jeg kan blive lidt mere irritabel end normalt
C. Små ting kan hurtigt gøre mig frustreret
4. Hvordan oplever du din koncentration?
A. Jeg kan fokusere uden problemer
B. Jeg mister lettere koncentrationen end tidligere
C. Jeg har ofte svært ved at holde fokus
5. Hvordan er din søvn for tiden?
A. Jeg sover generelt godt
B. Jeg sover lidt mere uroligt end normalt
C. Jeg har ofte svært ved at falde i søvn eller vågner meget
6. Hvordan oplever du din motivation i hverdagen?
A. Jeg føler mig motiveret for de fleste opgaver
B. Nogle ting føles mere uoverskuelige end før
C. Jeg mangler ofte motivation eller overskud
7. Hvordan oplever du din arbejdsmængde?
A. Jeg føler generelt, jeg har kontrol over mine opgaver
B. Jeg føler mig nogle gange presset
C. Jeg føler mig ofte bagud eller overbelastet
8. Hvordan reagerer din krop på travlhed?
A. Jeg mærker sjældent fysiske spændinger
B. Jeg har indimellem spændinger i nakke eller skuldre
C. Jeg har ofte spændinger, uro eller hovedpine
9. Hvordan har du det socialt for tiden?
A. Jeg har energi til at være sammen med andre
B. Jeg vælger nogle gange sociale ting fra
C. Jeg føler ofte ikke overskud til sociale aktiviteter
10. Hvordan føles din hverdag samlet set?
A. Jeg oplever generelt balance i hverdagen
B. Jeg føler mig ofte presset
C. Jeg føler mig overbelastet
Beregn dit resultat:
Hvis du har 7 eller flere A-svar
Tegn på god balance.
Dine svar tyder på, at du generelt oplever en god balance i din hverdag. Du kan naturligvis stadig opleve travle perioder, men dit energiniveau og overskud tyder på, at du håndterer belastningerne godt.
Hvis du har 5 eller flere B-svar
Tegn på begyndende stress
Dine svar tyder på, at din hverdag i øjeblikket kan være mere belastende end normalt. Mange mennesker befinder sig i denne zone i perioder med højt tempo eller ekstra krav.
Hvis du har 4 eller flere C-svar
Tegn på høj belastning eller stressDine svar tyder på, at du i øjeblikket oplever flere tegn på stress. Det kan være en god idé at tage signalerne alvorligt og undersøge, hvad der kan hjælpe dig med at skabe mere balance i din hverdag.For nogle kan det være hjælpsomt at tale med en professionel for at få overblik over situationen.
Hvad gør man, hvis testen viser tegn på stress?
Hvis din score indikerer tegn på stress, kan det være en god idé at stoppe op og reflektere over, hvad der skaber pres i din hverdag.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst håndterer situationen, kan en samtale hjælpe med at skabe overblik. I nogle tilfælde kan coaching være relevant, mens det i andre situationer kan være mere hjælpsomt at tale med en psykolog eller terapeut.
Hvis du vil, kan du læse mere om, hvordan jeg arbejder med stress-coaching og hvad det indebærer her.
Stress kan påvirke kroppen på mange måder, men nogle fysiske symptomer bør altid tages alvorligt. Hvis du oplever akutte eller kraftige symptomer som vedvarende hjertebanken, trykken i brystet, svimmelhed, åndenød eller pludselig stærk udmattelse, er det vigtigt at kontakte din læge.
Selvom symptomerne kan være relateret til stress, kan de også have andre medicinske årsager, som bør vurderes af en sundhedsfaglig person. Hvis du er i tvivl, er det altid bedre at få symptomerne undersøgt.
At tage kroppens signaler alvorligt er en vigtig del af at passe på både din fysiske og mentale sundhed.
Vil du have en gratis samtale, hvor vi sammen undersøger din situation? Jeg er uddannet til at vurdere, om du har brug for dybere terapeutisk behandling eller om coaching er det rigtige værktøj til dig. Book en samtale, så skal jeg hjælpe dig med at blive afklaret.
Samtalen er helt fortrolig, gratis og varer ca. 20 minutter.


Skriv et svar