Hvad er stress?
Stress er kroppens naturlige reaktion på pres eller belastning. Når vi oplever krav eller udfordringer, frigiver kroppen stresshormoner som blandt andet adrenalin og kortisol. Disse hormoner gør os mere opmærksomme og klar til handling.
Problemet opstår, når belastningen varer ved i længere tid. Hvis kroppen ikke får mulighed for at restituere, kan stress udvikle sig til både mentale og fysiske symptomer. Hvis du vil læse mere om stress, og hvordan du undgår at den bliver farlig, så læs mit indlæg: Stress symptomer: Tegn på stress og hvad du kan gøre.
1. Du føler dig konstant mentalt træt
Træthed er et af de mest almindelige tegn på stress. Mange oplever ikke nødvendigvis fysisk udmattelse, men en form for mental træthed, hvor hjernen føles overbelastet. Mentalt træthed viser sig ved, at selv små opgaver føles overvældende. Det kan også være, at du føler dig overvældet, hvis du skal lære noget nyt, f.eks. lære at bruge en app eller når du skal bruge tid på at oprette dig på en hjemmeside før du kan bestille noget nettet.
Mental træthed kan også vise sig ved, at du hele tiden føler dig draget mod skærmen, hvor du føler, at du slapper af med en serie eller scrolling. (Men det er faktisk med til at stresse yderligere).
Ved stress kan du – selv efter pauser kan det føles svært at samle tankerne eller finde ny energi til opgaver.
2. Du har svært ved at koble fra
Du har svært ved at koble fra
Et tydeligt tegn på stress er, når tankerne fortsætter med at kredse om arbejde eller problemer, selv når du har fri. Mange oplever, at det bliver svært at slappe af, fordi hjernen konstant er i gang med at planlægge, analysere eller bekymre sig.
Læg mærke til om du hele tiden er igang med at løse et problem eller lægge planer, også når du egentlig skulle være igang med at slappe af. Det kan f.eks. være mens du laver mad eller er i bad – hvis du ikke er nærværende, men hele tiden er aktiveret i dit mentale center, kan det være et tegn på stress.
3. Du bliver mere irritabel end normalt
Stress påvirker ofte den følelsesmæssige balance. Situationer, der normalt ikke ville påvirke dig særlig meget, kan pludselig føles irriterende eller frustrerende.
Det kan være små afbrydelser, ændringer i planer eller kommentarer fra andre. Men det kan også være at du bliver irriteret på andres menneskers opslag på facebook eller bare generelt har negative tanker om andre f.eks. i trafikken eller nede i Netto.
4. Du mister overblikket
Når stressniveauet stiger, kan det blive sværere at bevare overblikket over opgaver og ansvar. Oplever du f.eks. at du glemmer aftaler eller kommer til at lave overspringshandlinger, fordi du har for meget i hovedet? Det kan også være at du har sværere og sværere ved at prioritere i dine opgaver og kommer til at sætte gang i for mange ting på én gang. Det resulterer ofte i at du ikke får færdiggjort de ting, du har sat dig for, hvilket leder til endnu mere mental uro og en følelse af pres.
5. Du føler dig konstant bagud
Mange mennesker med stress beskriver en følelse af altid at være bagud. Selv når man arbejder hårdt, kan det føles som om opgaverne aldrig rigtig bliver færdige.
Denne oplevelse kan skabe en konstant følelse af pres eller af at skulle skynde sig. Det leder ofte til endnu mere mentalt aktivitet, planlægning, forsøg på ‘smarte’ eller ‘hovsa’ løsminger, som ofte ikke er gennemtænkte og derfor har uforudsete konsekvenser. Det bliver et negativt loop, som holder dig fanget i at føle dig bagud.
6. Din søvn bliver påvirket
Stress påvirker ofte søvnen. Har du for eksempel svært ved at falde i søvn? Ligger du dig træt i sengen, men holdes vågen af tanker og planlægning af morgendagen eller bekymringstanker?
Det kan også du kæmper med en følelse af ikke at sove ‘rigtigt’ enten fordi du vågner flere gange i løbet af natten eller ligger i en form for søvntilstand, der føles let. Vågner du og kigger på uret med rædselstanker om, hvor lidt tid der er tilbage at sove i?
Vågner du med en følelse af at være uoplagt og træt om morgenen? Så kan det også være et tegn på, at du er begyndt at blive for stresset.
Søvnproblemer kan både være en konsekvens af stress og en faktor, der forstærker den.
7. Du bliver mindre motiveret
Et mindre omtalt tegn på stress er faldende motivation. Motivation betyder bevægelse, så her taler vi ikke om manglende lyst til en opgave, men om simpelthen en følelse af at sidde fast. At bruge en hel fridag på sofaen, hvor selv den mindste opgave virker enten uoverskuelig eller ligegyldig, og bliver udskudt. Også selvom det egentlig er en opgave, der tidligere føltes meningsfuld eller spændende.
Det kan være et tegn på, at energien er ved at være opbrugt. Husk at motivation og lyst er to forskellige ting, men når du er mindre motiveret – altså mindre i bevægelse – bliver det sværere og sværere at få ting gjort, hvilket bidrager til negativ indre dialog (tanker), som føder ind i en stress-tilstand.
8. Du trækker dig mere fra andre
Lægger du mærke til at du ikke rigtig orker sociale aktiviteter længere? Ting, som du før i tiden har nydt og glædet dig til, føles nu mere som en pligt, eller noget der skal overstås. Det er følelsen af, at det er lettere at være alene, fordi tanken om en samtale med andre kræver energi, fokus og nærvær, som du simpelthen har underskud af.
Det kan også være at tanken om at være sammen med andre føles krævende fordi, du har svært ved at ‘lade som om’ alt er fint, men heller ikke har energi til at fortælle om din tilstand.
9. Du oplever flere fysiske symptomer.
Stress kan også vise sig som fysiske symptomer. Det kan være spændinger i nakke og skuldre, hovedpine, uro i kroppen – for eksempel i ben eller arme – eller det kan være decideret hjertebanken og åndenød. Nogle kan også opleve en følelse af at have en klump eller ‘hjertet oppe i halsen’.
Disse symptomer er ofte kroppens måde at reagere på langvarig belastning, og bør tages meget alvorligt.
Se dem som en besked fra din krop om, at være opmærksom. Når kroppen begynder at tale til dig på denne måde, er det vigtigt at lytte. Kontakt din evt. din læge, hvis disse symptomer varer mere end 14 dage.
10. Du har sværere ved at træffe beslutninger
Oplever du pludseligt at selv små beslutninger føles overraskende svære? Venter du med at svare på en simpel sms, fordi du ikke kan finde ud af hvad du vil? Eller bliver det uoverskueligt at bestemme, hvad du skal lave til aftensmad eller vælge tøj om morgenen?
Det skyldes, at hjernen allerede arbejder på højtryk med at håndtere pres og derfor har mindre kapacitet til nye vurderinger.
Hvad skal man gøre, hvis man genkender tegnene?
Hvis du kan genkende flere af disse tegn hos dig selv, kan det være en god idé at stoppe op og overveje, hvad der skaber belastningen i din hverdag.
For nogle handler det om at justere arbejdsmængde eller prioriteter. For andre kan det være hjælpsomt at tale med en professionel for at få overblik og nye perspektiver.
Hvis du vil forstå mere om hvad stress er, og hvorfor symptomerne opstår, kan du også læs dette indlæg, jeg har skrevet. Du kan også tage en stress-test for at vurdere, hvor mange symptomer, du har og hvor meget de reelt fylder.
Måske genkender du ikke mange af symptomerne på listen her, og det er en god ting!
Det er altid godt at fange stress så tidligt som muligt, og der er faktisk mange mindre stresstegn, man kan fange langt tidligere og dermed handle på.
Dem kan du læse om i en artikel jeg har skrevet om skjulte tegn på stress, og de tidligere symptomer, mange mennesker overser.
Ofte stillede spørgsmål om stress
Hvad er de første tegn på stress?
De første tegn på stress kan være træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en følelse af konstant pres. Mange oplever også øget irritabilitet eller tankemylder.
Kan stress gå over af sig selv?
Mild stress kan forsvinde, hvis belastningen reduceres, og man får mulighed for at restituere. Hvis symptomerne fortsætter i længere tid, er det vigtigt at få støtte og skabe ændringer i hverdagen.
Hvad kan du gøre, hvis du oplever tegn på stress?
Det første skridt kan være at skabe mere overblik over de belastninger, du står i, og finde måder at reducere presset på. For nogle kan det også være hjælpsomt at tale med en professionel, der kan hjælpe med at skabe klarhed og struktur.
Samtaler med en coach kan for eksempel hjælpe med at identificere de mønstre og situationer, der bidrager til stress, og finde mere bæredygtige måder at håndtere dem på.
Hvornår bør man søge hjælp?
Hvis stresssymptomerne fortsætter over længere tid, eller hvis de begynder at påvirke dit arbejde, din søvn eller dine relationer, kan det være en god idé at søge støtte. Tidlig hjælp kan gøre en stor forskel, fordi det ofte er lettere at ændre situationen, før stressen bliver kronisk og fører større udfordringer med sig.
Hvad er forskellen på coaching og terapi, hvis man oplever stress?
Når man oplever stress, kan både coaching og terapi være relevante, men de har forskellige fokusområder.
Terapi tager ofte udgangspunkt i at forstå de bagvedliggende psykologiske mønstre og følelsesmæssige processer, der kan bidrage til stress. En terapeut eller psykolog arbejder typisk mere dybdegående med tidligere oplevelser, relationer og følelsesmæssige reaktioner. Terapi kan derfor være særligt relevant, hvis stressen hænger sammen med længerevarende psykiske belastninger, traumer eller mere komplekse følelsesmæssige problemstillinger.
Coaching har derimod et mere fremadrettet fokus. En coach arbejder ofte med at skabe overblik, afklare prioriteringer og hjælpe med konkrete ændringer i hverdagen. Samtalerne kan handle om arbejdspres, grænsesætning, beslutninger eller hvordan man kan skabe mere balance mellem krav og ressourcer. I coaching arbejder vi med at skabe gode solide strukturer, der kan understøtte mental ro, gennem konkrete redskaber og træning i at bruge dem i den hverdag/situation, du står i.
Kort sagt kan man sige, at terapi ofte arbejder mere med årsagerne bag stress, mens coaching typisk arbejder med hvordan man håndterer situationen fremadrettet og skaber nye vaner eller strukturer.
Hvordan ved man, om man bør tale med en coach eller en terapeut?
Valget mellem coaching og terapi afhænger ofte af, hvad man har brug for hjælp til, og hvor belastet man føler sig. Du må ikke være så stress-belastet, at du ikke kan tage ansvar selv for at arbejde med en coaching-proces. I så fald er det er en psykolog eller en terapeut, du skal arbejde med.
Du kan læse her, hvordan jeg arbejder med stress coaching, og hvordan et forløb hos mig forløber.
Særligt hvis stressen er forbundet med længerevarende psykisk mistrivsel, stærk angst, depression eller oplevelser fra tidligere i livet, kan det være mere relevant at tale med en psykolog eller terapeut. Terapi giver ofte mulighed for at arbejde mere dybdegående med de følelsesmæssige processer, der ligger bag stressen.
I nogle tilfælde kan begge tilgange være relevante på forskellige tidspunkter. Det vigtigste er at finde en form for støtte, der hjælper med at skabe mere ro, forståelse og handlemuligheder i situationen.
Har du brug for hjælp til at vurdere, hvilken type støtte, du har brug for, kan du booke en gratis samtale med mig. Jeg er uddannet til at vurdere, hvad dine udfordring kalder på, og sammen kan vi undersøge dit funktionsniveau og dine behov. Hvis jeg vurderer, at det er terapi, der vil være den bedste løsning, kan jeg henvise dig til flere psykologer eller terapeuter i mit netværk.
Skriv et svar