For mange er det svært at sætte grænser – selv når de godt ved, at de burde.
Hvis du har dårlige erfaringer med at sætte grænser, er det helt naturligt, at du mærker modstand ved at skulle gøre det. Måske har du erfaret, at det at sige fra skaber konflikt. At det skubber mennesker væk. Eller at det får dig til at fremstå forkert.
Så du lader være.
Selvom du godt kan mærke, at noget ikke føles rigtigt. Du siger ja lidt for hurtigt. Tager ansvar for ting, der ikke helt er dine. Tilpasser dig situationer, hvor du egentlig burde stoppe op.
Og bagefter sidder du måske med en fornemmelse af at have overskredet dig selv – eller i tvivl om, hvad du egentlig burde have gjort.
Hvis du genkender det her, er du ikke alene – og det er noget, du kan arbejde med.
At sætte grænser handler sjældent om teknik eller metode.
Det handler om de mønstre, du har med dig i dine relationer.
Hvis du vil forstå dine mønstre bedre, kan du læse mere her ➡️
Hvad er grænser egentlig?
Grænser er en måde at beskytte dit personlige rum på.
Men de handler ikke kun om at beskytte dig selv.
De handler også om at træde tydeligt frem.
At vise:
- hvem du er
- hvad du står for
- hvad der er vigtigt for dig
Hvis du har svært ved at mærke dine egne grænser – særligt i tætte relationer – vil det naturligt også være svært at handle på dem.
Især før de bliver overskredet.
Du kan læse mere om hvordan vi arbejder med relationer i coaching her ➡️
Når det at sætte grænser bliver et mønster
Hvis du har svært ved at sætte grænser, er det sjældent tilfældigt.
Måske har du lært, at det er tryggere:
- at tilpasse dig
- at undgå konflikt
- at tage ansvar for andre
Over tid kan det betyde, at du mister kontakten til dine egne grænser. Eller begynder at tvivle på dem og på dig selv, når du mærker dem.
Det kan føles forvirrende.
Og i mange situationer vil det føles nemmere at lade være med at sige noget.
Men i længden kommer det med en pris.
Grænser og vrede
Vrede er ofte et signal. Et tegn på, at noget er blevet overskredet.
Når du mærker vrede, kan det være fordi du ikke har fået sagt fra tidligt nok.
Vreden bliver i sig selv en grænse – en måde at vise, at noget ikke er okay.
Men et vredesudbrud kan også skubbe andre væk.
Når du holder vreden tilbage
Det er ikke altid, vreden kommer ud. Måske mærker du den – men holder den inde.
Det kan være på arbejdet eller i sociale sammenhænge, hvor der er klare (eller uskrevne) regler for, hvad man må føle og vise.
Hvis du har dårlige erfaringer med at sætte grænser gennem vrede, har du måske lært at undertrykke den.
Men det betyder ikke, at den ikke er der. Og selvom du ikke siger noget, vil andre ofte kunne mærke, at noget er forkert. De trækker sig måske.
Og det er netop det, du forsøgte at undgå.
Når du ikke sætter grænser
Hvis du gentagne gange undlader at sætte grænser, sender du også et signal – både til dig selv og til andre.
Til dig selv:
At du ikke er vigtig.
At dine behov ikke betyder noget.
Til andre:
At det er uklart, hvor du står.
Grænser handler om tydelighed. Om at tage ansvar for, hvem du er – også når det er svært.
Hvorfor er det svært at sætte grænser?
Når du begynder at sætte grænser, kan omgivelserne reagere. Især hvis de er vant til, at du altid siger ja. Et nej kan skabe undren. Eller modstand. Det er helt naturligt. Mennesker reagerer på forandring, men det betyder ikke, at du gør noget forkert. Alle har ret til deres grænser. Og alle er ansvarlige for deres reaktion på andres grænser.
Grænser handler om at kende sig selv
At sætte grænser handler i høj grad om selvforståelse.
Om:
- dine værdier
- dine overbevisninger
- det liv du ønsker at leve
- det menneske, du gerne vil være
Når du er klar over, hvad der er vigtigt for dig, bliver det også lettere at beskytte det. En grænse er i sin essens en markering: “Her til – og ikke længere.” Men for at kunne sætte den, skal du vide hvorfor, den er vigtig.
At arbejde med din personlige udvikling, kan derfor være nøglen til at lære at sætte grænser. Læs mere om hvordan her ➡️
Du behøver ikke gøre det alene
At arbejde med grænser er en proces. Det handler ikke kun om, hvad du siger – men om hvordan du forstår dig selv og dine mønstre. I et coachingforløb arbejder vi med:
- at skabe klarhed
- at forstå dine reaktioner
- og finde nye måder at handle på
Læs mere om coaching og mine forløb her ➡️


Skriv et svar