Mange mennesker stiller på et tidspunkt spørgsmålet:
Er jeg egentlig det rigtige sted i mit arbejdsliv?
Det kan opstå efter mange år i samme job, efter en periode med stress eller bare som en stille fornemmelse af, at noget ikke længere føles meningsfuldt.
At søge retning handler ikke nødvendigvis om at skifte job. Ofte handler det om at forstå sig selv bedre.
Når tvivlen opstår
Tvivl om arbejdslivet kan vise sig på mange måder:
- arbejdet føles mindre meningsfuldt
- motivationen falder
- man begynder at drømme om noget andet
Mange beskriver det som en følelse af at være kørt fast. Hvis du kan genkende den oplevelse, kan du læse mere i mit indlæg om at sidde fast i livet.
Når du skal afklare din situation hjælper det at stille dig selv nogle kraftfulde spørgsmål, som kan åbne dig op for nye perspektiver. Som coach hjælper jeg dagligt mennesker med at stille de rigtige spørgsmål, for hvis du stiller de forkerte, kan du komme på afveje.
Et eksempel på et ‘forkert’ spørgsmål kan være: ‘Hvorfor er jeg så demotiveret på mit arbejde?’ Vær opmærksom på at fokusere det rigtige sted, så du ikke falder i offer-rollen a la: ‘Hvis bare jeg havde en anden chef, ville alting være lettere’.
Det er muligvis sandt – men muligvis ikke. Det fører i sjældent et godt sted hen at tænke i at problemet ligger udenfor dig selv.
I stedet fokuser på:
Hvad giver dig energi?
Er det menneskerne omkring dig? Er det opgaverne? Og i så fald hvilke opgaver er særligt inspirerende eller får dig til at glemme tiden?
Hvad dræner dig?
Nogle opgaver eller arbejdsmiljøer kan dræne vores energi over tid.Igen – er det menneskene omkring dig? Din chef, kolleger, kunder? Er der flere opgaver, der dræner end inspirerer og hvad er de?
Det kan også være at du har svært ved at sætte grænser i dit arbejdsliv. Læs evt. mere om grænser her ➡️
Hvilke værdier er vigtige for dig?
Når vores arbejde ikke længere stemmer overens med vores værdier, kan motivationen falde. Har du overvejet om virksomhedens værdier matcher dine? Og hvis de gør på papiret, kan du så se dem efterlevet på arbejdspladsen?
Sæt din karriere GPS
Hvis du vil gå i dybden med at sætte en god retning for dig (nye) arbejdsliv, så har jeg lavet en solo-workshop til dig.
Workshoppen er en step-by-step øvelse i at blive afklaret på dit ståsted lige nu, din retning fremadrettet, dine værdier og dine ønsker til at skabe et godt arbejdsliv. Den består af en video sprængfyldt med kraftfulde spørgsmål, som hjælper dig til at få kortlagt præcis, hvor du er og hvor du gerne vil hen. Og så hjælper den dig med at lægge en handleplan for fremtiden.
Jeg stiller spørgsmålene, du leverer selv svarene. Det bliver klart for dig, hvad der VIRKELIG er vigtigt for dig i dit arbejdsliv og får motivation til at tage skridt mod en forandring.
Når det kan være svært at tage første skridt
Selv når vi ved, at noget bør ændres, kan det være svært at handle.
Det kan handle om:
- økonomisk tryghed
- ansvar overfor familie
- frygt for at vælge forkert
Det er netop disse situationer, hvor karrierecoaching kan være en hjælp til at skabe overblik og finde realistiske mulighede
Små skridt mod en ny retning
Små skridt mod en ny retning
At finde retning i arbejdslivet sker sjældent fra den ene dag til den anden.
Ofte begynder det med små skridt:
- refleksion
- samtaler
- nysgerrighed på nye muligheder
Når vi begynder at undersøge vores egne mønstre og ønsker, kan der åbne sig nye perspektiver både i arbejdslivet og i vores personlige udvikling.
Vil du have hjælp til afklaring af retningen i dit arbejdsliv?
Book en uforpligtende samtale med mig – og lad os sammen undersøge, om coaching er den rigtige hjælp til dig.
Overvejer du en coachuddannelse?
Interesserer du dig for coaching? Og har du overvejet, at det kunne være næste skridt på din karriere-vej?
Vi udbyder Danmarks højst akkrediterede coachuddannelse og laver også kurser/efteruddannelse indenfor coaching og kommunikation.
Hvis du er nysgerrig kan du læse mere her: www.coachuddannelsen.dk



Skriv et svar