Du leder efter et svar, men stiller måske det forkerte spørgsmål
Hvis du står et sted i livet lige nu, hvor du ikke ved, hvordan du finder ud af, hvad du vil med dit liv, så er du nok på jagt efter et klart svar.
Noget, der kan give dig ro i maven og en følelse af vished omkring dit liv og din fremtid.
Læs med i den her artikel, hvor jeg viser dig vejen til at blive afklaret, men vær opmærksom på, at det ikke er en lige vej.
Det er en vej, der kommer til at kræve noget.
Men det er den eneste vej.
Hvordan finder du ud af, hvad du vil med dit liv?
Det liv du lever i dag er bygget på gamle svar.
Svar du har givet tidligere. Måske er det endda meget længe siden. Da du var en anden.
Når livet begynder at stille flere spørgsmål end det giver svar, kan det føles uoverskueligt, uretfærdigt og tungt.
Men faktisk er det en gave. Jeg vil invitere dig til at se det sådan.
Forandring er ikke altid det nemmeste, men det er det eneste vi kan være sikre på i livet.
At ting og mennesker forandrer sig.
Så hvis du vil videre fra hvor du er lige nu, men ikke ved hvordan, så er et åbent mindset nødvendigt.
Glem alt hvad du har lært om at sætte mål
Glem alt hvad du har lært om at sætte mål og lægge planer. Det får dig ikke hurtigere i mål. Eller jo. Måske, men du risikerer at målet er forkert og så er du tilbage til start. Blot med endnu mindre energi, tro på dig selv og overskud til processen.
SÅ!
Tålmodighed min ven.
Hvis du drømmer om at skabe et godt liv, som passer til dig. Designet af dig. For dig. Så lyt med.
Du skal starte et helt andet sted.
Start først med at mærke efter. Ja, jeg sagde det!
Hvad mærker du først i kroppen?
Er det frustration? Er det længsel? Er det fortrydelse?
Den følelse er dit pejlemærke ift. hvad vej du skal gå.
Mærk den, spørg ind til den – hvad ønsker den at fortælle dig?
Hvad er følelsens budskab til dig?
Synes du det lyder mærkeligt?
Måske. Men har du prøvet at ændre dit liv før og er fejlet? Så prøv noget nyt.
Lige meget hvad der kommer til dig, når du går nysgerrig til dig selv – skriv det ned.
Hvis du starter et negativt sted, så tag et godt kig på alt det, du ikke ønsker dig.
Og vend det om.
Hvad ønsker du dig i stedet.
Sådan skal du gøre, hvis du vil ændre dit liv
Når jeg arbejder med mennesker som ønsker at ændre deres liv, starter vi altid med at afklare, hvad de vil udfra ovenstående proces.
Det virker!
Men det kan være lidt mere langtrukkent end beskrevet her.
Vi er blevet så dygtige til at gemme vores drømme og længsler væk. Vi er konditioneret til det siden barndommmen og de fleste af os er blevet ret gode til det.
Her får du min 5 steps proces for at begynde at tage skridt mod et liv designet af dig til dig.
1. Situér
Hvor er du lige nu? Hvad er du ikke tilfreds med? Se dit liv som det er. Hverken værre eller bedre. Vær ærlig. Vær nøgtern. Orienter dig om, hvor du rent faktisk er.
2. Drøm
Hvad drømmer du om? Hvor vil du gerne være?
Længes du efter et liv på strand med bløde bølger, eller er det et liv fyldt med mennesker, oplevelser og energi?
Hvad drømmer du om at kunne? Ville dit liv føles mere komplet hvis du mestrede badminton sådan rigtigt? Eller hvis du kunne stykke den perfekte spaghetti carbonara sammen?
Det er ikke størrelsen på dine drømme, der holder dig tilbage. Det er din modvillighed mod at give dem plads og vigtighed.
3. Mærk
Mærk efter når du drømmer, hvordan det føles. Bare tanken om drømmen. Hvad sker der i din krop og i dit hjerte? (Kroppen kender ikke forskel på drøm og virkelighed, så reaktionen er reel).
Når du drømmer mærker du så også ubehag? Frygt? Modvilje? Trished?
Mærk det hele. Det er altsammen vigtig information til dig.
4. Beslut
Den vigtigste beslutning du kan tage er ikke hvad du vil gøre for at nå dine drømme. Men hvem du gerne vil være.
Hvem ER hende, der hver dag går på arbejde og glæder sig til det? Hvem ER hun? Hvad bruger hun sin tid på? Hvem bruger hun sin tid på? Hvad prioriterer hun? Hvad vælger hun fra?
Det du gerne vil VÆRE er nøglen til at nå i mål med alle dine drømme!
Yes. I said it.
Så beslut dig for, hvem du gerne vil være og start med at designe dit liv omkring det.
5. Tag handling
Du behøver ikke kaste dig ud i store ambitiøse projekter. Når du har afklaret, hvem du gerne vil være kan du nemt designe små handlinger, som understøtter dig i den væremåde hver eneste dag.
Hvis drømmen om at leve et fuldt og meningsfuldt liv handler om at være mere nærværende, så kan en gåtur uden musik eller podcast i ørerne være dét, som bringer dig tættere på målet.
Eller hvis du ser dig selv som et menneske, der prioriterer samvær med andre, så er det måske en praksis, der handler om samvær med andre.
Måske tænker du lige nu, at sådanne små justeringer ikke kommer til at rykke meget. Men det er misforstået. For det er i de små skridt, som du foretager konsekvent hver dag, at du begynder at bygge din nye identitet.
Vil du tage lederskabet over dit liv nu?
Vil du lære mere om, hvordan du bruger Life Navigation metoden til at tage lederskabet over dit liv, så kan du lige nu komme med på en hel uges gratis forløb.
Jeg afvikler 7 dage til mere klarhed i august måned.
En hel uge med mig som din coach uden beregning.
Giv dig selv en forlomme og tilmeld dig – og prøv det på uden risiko.
Du kan tilmelde dig her ➡️


Skriv et svar