coaching lokale i København

Hvad er coaching – og hvordan kan det hjælpe dig?

Coaching er er proces, der hjælper dig med at skabe klarhed, bryde fastlåste mønstre og handle anderledes i dit liv.
Mange opsøger coaching, når de føler sig i tvivl, fastlåst eller mangler retning – enten i deres arbejdsliv, relationer eller personlige udvikling.

Hvis du søger coaching i København eller online kan du læse mere her ➡️

Hvad er coaching – og hvad er det ikke?

Coaching er en professionaliseret samtale mellem to ligeværdige partnere.
Vi bruger coaching som et redskab og en proces, der hjælper dig med at bryde de begrænsende mønstre, der afholder dig fra at skabe den forandring, som du længes efter.

Det kan f.ex. være at finde din retning i både din personlige og professionelle udvikling, styrke dine relationer derhjemme eller på arbejdet eller blive mere handlende i dit liv og dermed styrke relationen med dig selv. 

Coaching handler ikke om at få råd eller løsninger udefra. Udgangspunktet er altid, at du har svarene, men blot skal have hjælp til at finde dem. I coaching tror vi altid på, at du er den bedste leder i dit eget liv, og ved hvad, der er bedst for dig.

Det handler om at skabe klarhed i det, der allerede er til stede hos dig. I coaching arbejder vi altså ikke med at “fikse” dig, men med at forstå dig – og derfra skabe forandring.


Hvornår giver coaching mening?

Coaching kan være relevant, når du:

  • står i en situation, hvor du mangler overblik og retning for eksempel i dit arbejdsliv
  • oplever at sidde fast i de sammen begrænsende mønstre for eksempel i dine relationer
  • har svært ved at træffe beslutninger og komme i handling
  • ønsker forandring i dig selv, men ikke ved, hvor du skal starte



FAQ

Hvordan ved jeg, om jeg har brug for coaching eller terapi?

Coaching og terapi er på mange måder ens og på mange måder forskellige metoder.
Den største forskel på coaching og terapi handler om, hvor du er i dit liv.
For at få udbytte af coaching er det vigtigt, at du er et sted i dit liv, hvor du kan tage ansvar for dig selv og aktivt arbejde med din situation.
Coaching er derfor ikke egnet, hvis du står i en akut krise.

Terapi arbejder ofte med fortiden og behandling af nuværende problemer og adfærd.
Coaching tager udgangspunkt i din nutid og hjælper dig med at skabe konkrete forandringer fremadrettet.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig – så vurderer vi sammen, hvad der vil være bedst for dig.

Hvor mange coachingsessioner skal man have?

Det er individuelt, hvad den enkelte har brug for.
Du kan vælge imellem enkelte sessioner eller forløb på for eksempel 5 eller 10 sessioner.
Mange oplever, at et længere forløb giver bedre mulighed for at arbejde i dybden og skabe varige forandringer.
Er du i tvivl kan du starte med én session og derefter tage stilling.
Du kan se mere om forløbstyper her ➡️

Hvordan forbereder jeg mig til en coaching session?

Du behøver ikke forberede dig særligt meget.
Det kan dog være en fordel at overveje, hvad du gerne vil have ud af sessionen – men hvis det er uklart, finder vi sammen frem til det undervejs.

Hvor længe varer et coachingforløb?

Det afhænger af dine behov og det, du ønsker at arbejde med.
Typisk strækker et forløb sig over 3 – 6 måneder. Mange vælger at arbejde over en periode på ca. 12 uger, da det giver tid til både indsigt og implementering i hverdagen.

Hvor foregår coachingen? Er det kun i København?

Du kan vælge det, der passer dig bedst. Sessioner kan foregå:

  • i mine lokaler i København (Østerbro)
  • online (Zoom)
  • over telefonen

Du kan også kombinere formaterne.

Hvad koster et coachingforløb?

Prisen afhænger af, hvilket forløb du vælger. Du kan se en oversigt over priser og muligheder ➡️ her

Hvordan booker jeg en samtale?

Du kan nemt booke en gratis for-samtale her på siden.
➡️ Book en samtale



Vil du læse mere om coachingforløb?

Du kan læse mere om forskellige typer af coaching og finde det forløb, der passer til dig: